Prag-manifest

Vi medlemmer af den verdensomfattende bevægelse for udbredelse af esperanto, adresserer dette manifest til alle regeringer, internationale organisationer og velvillige mennesker, erklærer vor faste hensigt til fortsat at arbejde for de her udtrykte mål og inviterer hver enkelt organisation og person til at tilslutte sig vores bestræbelser.

Esperanto lanceredes i 1887 som et projekt for international kommunikation. Det udviklede sig hurtigt til et levende og nuanceret sprog, som i mere end hundrede år har fungeret som middel til at sammenføre mennesker på tværs af sproglige og kulturelle barrierer. I årenes løb er de esperantotalendes mål ikke blevet mindre alvorlige eller mindre aktuelle. Hverken den verdensomfattende anvendelse af et eller flere nationale sprog, eller teknisk udvikling på kommunikationsområdet, eller nye metoder for sprogundervisning, vil med nogen sandsynlighed fremme nedenstående 7 principper, som vi anser for væsentlige for en retfærdig og effektiv sprogpolitik.

1.DEMOKRATI Et kommunikationssystem, der privilegerer nogle mennesker, men kræver af andre, at de skal investere flere års anstrengelser for at nå et mindre sprogligt niveau, er fundamentalt udemokratisk. Uanset at esperanto, som alle andre sprog, ikke er perfekt, overgår det langt enhver rival, når det gælder global kommunikation på lige fod.

Vi mener, at sproglig ulighed fører til ulig kommunikation på alle niveauer inklusive det internationale niveau. Vi er en bevægelse for demokratisk kommunikation.

2.INTERNATIONAL UDDANNELSE Ethvert etnisk sprog er knyttet til sin egen kultur og en eller flere folkegrupper. Eksempelvis lærer en elev, der studerer engelsk, om de engelsksprogede landes kultur, geografi og politik, især om USA og Storbritannien. Eleven, som studerer esperanto, lærer om en verden uden grænser, hvor ethvert land præsenteres som hjemland.

Vi mener, at uddannelse på ethvert etnisk sprog er knyttet til et begrænset verdensperspektiv. Vi er en bevægelse for en uddannelse uden nationale begrænsninger.

3.PÆDAGOGISK EFFEKTIVITET Kun en lille procent af dem, som studerer fremmedsprog, mestrer det. Men fuld tilegnelse af esperanto er muligt endog ved selvstudium. Forskellige undersøgelser har vist en propædeutisk effekt ved efterfølgende undervisning i andre sprog. Man anbefaler derfor esperanto som grundelement ved fremmedsproglige kurser med henblik på en større sproglig bevidsthed hos eleverne.

Vi mener, at de etniske sprogs sværhedsgrad er en forhindring for mange elever, som ellers ville have fordel af et sprog nr. 2. Vi er en bevægelse for effektiv sprogundervisning.

4.FLERSPROGETHED Esperantosamfundet er et af de få verdensomspændende sprogsamfund, hvis medlemmer uden undtagelse er to- eller flersprogede. Ethvert medlem har accepteret at lære talefærdighed på mindst et fremmedsprog. I mange tilfælde fører det til kendskab og lyst til flere sprog og generelt til større personlig horisont.

Vi mener, at alle som taler et nationalt sprog, stort eller lille, bør have en reel chance for at tilegne sig et andet sprog på et højt kommunikationsniveau. Vi er en bevægelse for at give denne chance.

5.SPROGLIGE RETTIGHEDER Den ulige vægt mellem sprogene ligner opskriften på en konstant sproglig usikkerhed, eller en direkte undertrykkelse af en stor del af verdens befolkning. I esperantosamfundet mødes folk på neutral grund uanset deres sprog, stort eller lille, officielt eller uofficielt, takket være den gensidige vilje til kompromis. Denne balance mellem sproglig retfærdighed og sproglig ansvarlighed giver en mulighed for at udvikle og bedømme andre løsninger på den sproglige ulighed og de sproglige konflikter.

Vi mener, at den skæve magtfordeling mellem sprogene undergraver de garantier, der er givet i adskillige internationale dokumenter om ligeberettiget forhandling uanset sprog. Vi er en bevægelse for sproglige rettigheder.

6.SPROGLIG MANGFOLDIGHED De nationale regeringer er tilbøjelige til at betragte den sproglige mangfoldighed i verden som en forhindring for kommunikation og udvikling. For esperantosamfundet derimod er den sproglige mangfoldighed en konstant og uundværlig kilde til rigdom. Følgelig er ethvert sprog, såvel som enhver livsform værdifuld i sig selv og værdig til beskyttelse og støtte.

Vi mener at en kommunikations- og udviklingspolitik, der ikke er baseret på respekt for og understøttelse af alle sprog, vil dømme de fleste af verdens sprog til at uddø. Vi er en bevægelse for sproglig mangfoldighed.

7.MENNESKELIG FRIGØRELSE Ethvert sprog frigør og binder sine brugere ved at give dem mulighed for at kommunikere indbyrdes samtidig med at det begrænser kommunikation med andre. Som planlagt til international kommunikation er esperanto et af de store fungerende projekter for menneskelig frigørelse - et projekt for at muliggøre for ethvert menneske at deltage individuelt i det menneskelige fællesskab med faste rødder i sin lokale kultur og sproglige identitet uden at være begrænset til disse.

Vi mener, at udelukkende brug af nationale sprog uundgåeligt vil blokere for friheden til at udtrykke sig. Vi er en bevægelse for menneskelig frigørelse.